K-vitamin

Aktiverer proteiner

K vitaminfamilien kan opdeles i to grupper; K1 vitamin og K2 vitamin. K2 vitamin er særligt betydningsfuld, da den omdirigerer mineralet kalcium til knoglerne og på den måde medvirker til at bevare en normal knoglestruktur.

K vitamin virker ved at aktivere en række proteiner forskellige steder i kroppen. Denne aktivering fører til at proteinerne kan binde sig til kalcium. Der er opdaget 14 forskellige proteiner, som er afhængige af K vitamin i kroppen. Disse finder vi blandt andet i nyrer, knoglevæv og i blodet.

To naturlige former for K vitamin

K vitamin er en fællesbetegnelse for flere forskellige forbindelser og to grupper heraf forekommer naturligt:

• K1 vitamin – Fyllokinon finder vi i grønne planter som rosenkål, broccoli, spinat, salat og kål.
• K2 vitamin – Menakinon dannes af bakterier i tarmen og findes i små mængder i fødevarer som nyrer, æg, lever og ost. Natto (gærede sojabønner) er specielt rige på K vitamin.

Modermælk indeholder meget lidt K vitamin og derfor gives der en sprøjte med K vitamin til nyfødte børn.

I vores krop omdannes de forskellige K vitamintyper til en form kroppen kan udnytte, menakinon-4.

Syntetisk K vitamin

Lægemidler og nogle tilskud anvender syntetisk K vitamin, menadion, også kaldet K3 vitamin. Dette vitamin er vandopløseligt og kan være giftigt i større doser i modsætning til naturligt K vitamin.

K vitamin tilførsel

Almindelig kost tilfører primært kroppen K1 vitamin. K2 vitamin kan dannes i tarmen, men det sker i en del af tarmen, hvorfra kun lidt kan optages i kroppen. Derfor er tilførslen af K1 vitamin til kroppen større end tilførslen af K2 vitamin ved en normal kost.

Niveauet af K2 vitamin i kroppen kan øges ved at spise meget mad som indeholder lidt af vitaminet, så som nyrer, æg, lever og ost eller ved at indtage den japanske ret natto. Indtaget af K1 vitamin kan øges ved at spise mange grønne planer som f.eks. rosenkål, broccoli, spinat, salat og kål. Eventuelt kan man tilføre det ved hjælp af et kosttilskud.

Hjerte og lever

Både hjertet og leveren kan lagre K vitamin. Det meste som lagres i leveren er K2. I modsætning til andre fedtopløselige vitaminer har kroppen små lagre af K vitamin og disse bruges hurtigt op. Vi må derfor få tilført vitaminet jævnligt gennem kosten.

Der findes ikke officielle anbefalinger for indtaget af K vitamin i Danmark. For at medvirke til normal blodstørkning behøver vi formentlig 1 µg per kilo kropsvægt, men for at medvirke til at opretholde en normal knoglestruktur er større mængder muligvis nødvendige. Studier tyder på, at en mængde på 45 µg K2 vitamin per dag er tilstrækkeligt til at medvirke til at opretholde en normal knoglestruktur.

Antibiotikaforbrug, diarré og dårlig galdeblærefunktion dræner K vitamin fra kroppen.

K vitamin medvirker til normal blodstørkning

K1 vitamin har ganske vist sin vigtigste funktion i leveren, hvor den hurtigt optages fra blodet og aktiverer proteiner som medvirker til en normal blodstørkning.

K vitamin medvirker til at bevare en normal knoglestruktur

Knoglevæv indeholder tre proteiner som aktiveres af K vitamin:

• Osteokalcin
• Matrix-Gla protein
• Protein S

Disse proteiner er meget vigtige for knoglerne, da de påvirker mineraliseringen af knoglevæv, hvori mineraler som kalcium og magnesium optages. K vitamin medvirker på den måde til at bevare en normal knoglestruktur.

K2 vitamin findes i forskellige former

K2 vitamin findes i forskellige former og de kan transporteres forskelligt i kroppen. Det antages, at K2 vitamin med lange sidekæder (som MK-7, MK-8 og MK9) absorberes godt samtidig med at de tilbringer længere tid i blodet end K1 vitamin og derfor er let tilgængelige når kroppen har brug for dem.